Søvn og kommunikation i parforholdet
Vi ved alle, hvor væsentligt søvn er for vores trivsel. Men hvorfor påvirker det vores kommunikation i parforholdet negativt?
Når vi sover, lader vi, ligesom et batteri, op. Søvnforskning viser, at det især er den dybe søvn, der er afgørende for vores trivsel. Under den dybe søvn frigives de hormoner, der vedligeholder og udvikler vores krop og psyke. Lad os bare sige det rent ud – den dybe søvn er den, der er mest udsat med en baby. Kvindekroppen gennemgår samtidig en fysiske og hormonelle forandringer og har brug for søvnen til at hele op eller producere mere mælk til baby. Søvnen er dét, der giver os det ekstra råderum til at begå os mere fleksibelt i hverdagen, hvilket vi har brug, når vi har en baby. Tænk engang over, hvor mange gange I må omstille jer på bare kort tid med en baby, der udvikler sig i lynets hast.
Uden søvn bliver elastikken knap så fleksibel, og det får konsekvenser for vores råderum. Det påvirker vores følelsesliv, og vi bliver mere sårbare overfor stress, depressive tanker og angstsymptomer. Derudover påvirker det vores kognitive funktioner, herunder hukommelse, vores evne til at organisere os, planlægge, have overblik, være kreative og fleksible i vores måde at tænke på. Uden søvn kan vi opleve en øget grad af passivitet, opgivenhed og mindre energi til at overkomme hverdagens gøremål. Andre oplever øget grad af vrede og frustration.
Den gode kommunikation stiller krav til både vores følelsesmæssige formåen og kognitive evner. Vi skal kunne rumme vores egne følelser og sætte os ind i den andens perspektiv. Dét er svært, når søvnen er mangelfuld. Dertil kommer de mange praktiske gøremål, tilsidesættelse af ens egne behov og et liv, der er i forandring. Til sidst er det også væsentligt, hvornår på dagen, at vi kommunikerer med vores partner. Her er der øget risiko for konflikter, når vi kommunikerer om aftenen, når der er ro, og vi er trætte.
Med ovenstående viden håber jeg, at det kan normalisere, hvorfor vores kommunikation i parforholdet bliver ramt i mere eller mindre grad. Mind jer om, at det er et udtryk for jeres nuværende livssituation og ikke kendetegnende for jer som mennesker eller for hvem I er resten af jeres liv.
Når vi sover, lader vi, ligesom et batteri, op. Søvnforskning viser, at det især er den dybe søvn, der er afgørende for vores trivsel. Under den dybe søvn frigives de hormoner, der vedligeholder og udvikler vores krop og psyke. Lad os bare sige det rent ud – den dybe søvn er den, der er mest udsat med en baby. Kvindekroppen gennemgår samtidig en fysiske og hormonelle forandringer og har brug for søvnen til at hele op eller producere mere mælk til baby. Søvnen er dét, der giver os det ekstra råderum til at begå os mere fleksibelt i hverdagen, hvilket vi har brug, når vi har en baby. Tænk engang over, hvor mange gange I må omstille jer på bare kort tid med en baby, der udvikler sig i lynets hast.
Uden søvn bliver elastikken knap så fleksibel, og det får konsekvenser for vores råderum. Det påvirker vores følelsesliv, og vi bliver mere sårbare overfor stress, depressive tanker og angstsymptomer. Derudover påvirker det vores kognitive funktioner, herunder hukommelse, vores evne til at organisere os, planlægge, have overblik, være kreative og fleksible i vores måde at tænke på. Uden søvn kan vi opleve en øget grad af passivitet, opgivenhed og mindre energi til at overkomme hverdagens gøremål. Andre oplever øget grad af vrede og frustration.
Den gode kommunikation stiller krav til både vores følelsesmæssige formåen og kognitive evner. Vi skal kunne rumme vores egne følelser og sætte os ind i den andens perspektiv. Dét er svært, når søvnen er mangelfuld. Dertil kommer de mange praktiske gøremål, tilsidesættelse af ens egne behov og et liv, der er i forandring. Til sidst er det også væsentligt, hvornår på dagen, at vi kommunikerer med vores partner. Her er der øget risiko for konflikter, når vi kommunikerer om aftenen, når der er ro, og vi er trætte.
Med ovenstående viden håber jeg, at det kan normalisere, hvorfor vores kommunikation i parforholdet bliver ramt i mere eller mindre grad. Mind jer om, at det er et udtryk for jeres nuværende livssituation og ikke kendetegnende for jer som mennesker eller for hvem I er resten af jeres liv.