Forældrerollen er udviklende

Op gennem livet har vi lært at undertrykke gamle, sårede følelser, angst og traumatiske oplevelser. Det sker helt naturligt i relationen til vores nærmeste omsorgspersoner. Graden af undertrykkelse handler i høj grad om, hvorvidt vi er blevet mødt i vores følelsesliv og hjulpet med at regulere vores følelser.
Allerede når vi møder vores partner, åbner det for muligheden for at bearbejde gamle sår og oplevelser. Din partner har dog også undertrykte sider af sig selv, som i kombination med dine kan være mere eller mindre gode. For nogle kan parforholdet være forløsende, hvis der er en nysgerrighed på, hvad der sker i én i den tætte relation.

Spædbørn, derimod, er ikke i stand til at undertrykke sine følelser. I stedet absorberer de forældrenes undertrykte følelser og oplevelser. Vores børn repræsenterer således et spejl af vores indre følelsesliv og har brug for hjælp gennem vores nervesystem til at regulere sig selv og opbygge sit indre. Med spædbarnet i sine arme eller det lille barn foran sig sig, oplever forældre ofte en ny velvillighed til at forholde sig til gamle mønstre og sider af sig selv. Det er således et godt tidspunkt at igangsætte helingsprocessen af gamle sår eller ubearbejdede oplevelser.

Det er blandt andet derfor, at det kan være den vildeste rejse at blive forældre, fordi det styrker os. Det kan være en lang og sej kamp, men hvis vi forholder os undersøgende og åbne på, hvad forældrerollen vækker i os, giver det potentiale for stor udvikling.
Her kan det terapeutiske rum blive brugt til at understøtte den udviklende proces, enten alene eller sammen med din partner.

#psykologi #psykolog #familiepsykolog #udviklingspsykologi #familielivet #livetsomforældre #livetsommor #livetsomfar #parterapi #parforhold #symbiose #kommunikationiparforholdet #barselslivet