5 råd til når de negative tanker presser sig på

Har du prøvet, at dine tanker bliver negative og du eksempelvis begynder at betvivle dine evner som mor? Så læs med her.

1️⃣ Du ér ikke er dine tanker - det er bare tanker. Når vi er pressede er de to ting svære at adskille for vores hjerne. Forestil dig, at tankerne er hvid støj i baggrunden. Registrér at de er der, men undgå at bruge mental energi på at lytte til tankerne. Dét, du giver mental energi og prøver at undertrykke, vokser.

2️⃣ Positiv selvtale - Lav en liste med ord, der beskriver positive sider ved dig som menneske og mor eller en liste med gode stunder, du har haft med dit barn. Find listen frem, når de negative tanker påvirker dig for meget. Har du svært ved at lave listen, så få din venner, familie og partner til at hjælpe.

3️⃣Visualisér dit trygge sted - Når de negative tanker tager over, kan det øge åndedrættet, hjertebanken og føles angstfyldt - især når der også kan være tale om søvnmangel og hormoner der raser. Find dit indre trygge spot. Det kan være et sted i naturen eller eksempelvis hos dine bedsteforældre. Træk vejret dybt ned i maven. Gennemgå de visuelle detaljer og se om du kan genskabe lydene og lugtene.

4️⃣ Sig det højt - Hvis du går alene med tankerne, puster det til skammen og ensomheden. Spark skammen langt væk og sig dem højt. Du vil blive overrasket over, hvor almindelige dine tanker er. Måske du endda gør det nemmere for andre at tale om der sårbare med dig. Derudover får du mulighed for at give tankerne modspil og føle dig mindre alene.

5️⃣ Overvej hvad tankerne er et udtryk for - Hvornår opstår tankerne? Kender du tankerne fra tidligere? En registrering af tankernes indhold eller tidspunkt give dig en fornemmelse af, om tankerne eksempelvis er et udtryk for, at du stiller dig selv for høje krav eller om du har brug for en pause.

#psykologi #psykolog #familiepsykolog #udviklingspsykologi #familielivet #livetsomforældre #livetsommor #livetsomfar #parterapi #parforhold #symbiose #kommunikationiparforholdet #barselslivet